Monopoly Spilleregler på Dansk
(..nogen kunne jo have mistet dem..)
Introduktion
- 2-8 spillere (3-5 giver en god dynamik)
- 8+ år
Vi har mistet spillereglerne til Monopoly Danmark så hermed en oversættelse til Dansk baseret på WikiHow - Play Monopoly.
Bemærk: De enkelte grunde kan være navngivet meget forskelligt i de mange varianter af Monopoly der er lavet. Men uanset om det er veje, byer, broer osv. så dækker grunde i disse regler blot over de felter man kan købe i spillet.
Opsætning
- Vælg en spiller der skal styre bankens penge, kort til grunde, huse og hoteller.
- Spillerne vælger en brik og placerer den på Start-feltet.
- Bland bunkerne af Chance-kort og Samfundskasse-kort hver for sig og place dem på deres plads.
- Hver spiller slår med 2 terninger, vedkommende der slår det højeste tal starter og turen fortsætter uret rundt (og aldrig nogensinde MOD uret - WTF?!)
- Beslut om spillet vindes på konkurser eller om det skal spilles på tidsbegrænsning. Læs Vinder for mere information.
Startkapital
Hver spiller får 15.000.000,- af banken i startkapital. Det er vigtigt at man ikke må hedde Thomas, når dette beløb udbetales:
Dansk Monopoly | Amerikansk udgave |
---|---|
5 x 10.000,- | 5 x $1 |
5 x 50.000,- | 5 x $5 |
5 x 100.000,- | 5 x $10 |
6 x 200.000,- | 6 x $20 |
2 x 500.000,- | 2 x $50 |
2 x 1.000.000,- | 2 x $100 |
2 x 5.000.000,- | 2 x $500 |
Total: 15.000.000,- | Total: $1500 |
Spillets Forløb
- Første spiller kaster 2 terninger og flytter sin brik det samlede antal af øjne.
- 2 ens øjne på terningerne, giver ekstra tur (se punkt 5.)
- Hvis det er 3. gang en spiller slår 2 ens ryger spilleren direkte i fængsel.
- Der er forskellige udfald alt efter hvilket felt spilleren landede på:
- Grund uden ejer spilleren køber: Hvis spilleren ønsker at købe grunden, betales banken, kortet udleveres og spilleren ejer nu grunden.
- Grund uden ejer spilleren ikke køber: Ønsker spilleren ikke at købe grunden, så går den på auktion af banken: - Første bud starter på 10.000,- - Alle spillere kan deltage i auktionen, også spilleren der ikke ønskede at købe grunden. - Spilleren der byder højst, betaler banken, får udleveret kortet og ejer nu grunden. - Hvis ingen byder, så fortsætter spillet blot som normalt og grunden fortsætter med at være til salg.
- Grund der ejes af spilleren selv: Der sker intet.
- Grund der ejes af en anden spiller: Medmindre grunden er pansat, så skal spilleren betale leje til ejeren af grunden. Prisen står på kortet til grunden og kan variere:
- Har ejeren 1 eller 2 grunde i samme farve, betales der 1 leje af grund.
- Har ejeren alle 3 grunde i samme farve, fordobles lejen på de grunde der ikke er bygget på.
- Hvis der er bygget huse (op til 4) eller hotel (højst 1), betales lejen for dette.
- Chancen- eller Samfundskassen-kort: Tag kort fra passende bunke, læs højt, gør som det står på kortet.
- Kortet kan enten give eller tage penge fra spilleren, flytte brikken på brættet eller ryge direkte i fængsel.
- Spilleren kan gemme kortet hvis det giver mulighed for at komme ud af fængsel og ellers placeres det nederst i bunken igen.
- Betal Topskat/Indkomstskab: Betal beløbet til banken.
- Gå i fængsel: Spilleren rykker sin brik direkte i fængsel.
- Fængsel: Spilleren er kun på besøg og der sker intet.
- Gratis parkering: Der sker intet.
- Hvis spilleren har monopol (alle 3 grunde i samme farve) er det muligt at købe ejendomme på dem, for at kunne opkræve højere leje fra de andre spillere.
- Prisen på huse og hoteller står på kortet for de enkelte grunde.
- Når man købe huse, så skal de fordeles ligeligt på de 3 grunde. Man må ikke købe 2 huse og sætte dem på den ene grund, hvis man ikke har huse på de andre grunde. Først når spilleren har købt 1 hus til alle 3 grunde, må man begynde at købe det næste hus på en grund.
- Først når man har købt 4 huse på alle sine 3 grunde, kan man købe et hotel. Banken får de 4 huse tilbage og et hotel bliver placeret på grunden.
- Selvom et hotel giver højere leje, så kan der også være strategi i at beholde 4 huse, for at sikre at andre spillere ikke kan købe flere huse (hvis banken løber tør for huse kan man ikke købe flere).
- Banken udbetaler 2.000.000,- hvis spilleren landede på- eller passerede Start-feltet i løbet af sin tur (medmindre spilleren er på vej i Fængsel)
- Hvis spilleren slog 2 ens med terningerne, får vedkommende en tur ekstra og må slå igen (se punkt 1.).
- Det er nu den næste spillers tur, i urets retning.
Fængsel
Hvis man havner i fængsel:
- Spillerens tur slutter med det samme.
- Passerer man Start får man ikke udbetalt 2.000.000,-
Når det bliver spillerens tur igen er der forskellige muligheder for at komme ud af fængslet:
- Betal 500.000,-
- Brug et kort der giver dig gratis udgang fra fængsel (kortet placeret derefter i bunden af bunken).
- Slå 2 ens med terningerne (1 forsøg) og du flytter din brik antallet af øjne, men det giver ikke en ekstra tur.
- Hvis spilleren på sin 3. tur ikke slår 2 ens, så skal der med det samme betale banken 500.000,- og rykke antallet af øjne ud af fængslet.
Pantsætning
Kan man ikke betale til bank, skat, en spiller, osv. så har man mulighed for at pantsætte sine grunde:
- Kortet med grunden man vælger at pantsætte vendes med bagsiden op.
- Banken udbetaler det pantsatte beløb der står på kortet.
Bemærk at:
- Man får ingen leje fra de andre spillere, når de lander på pantsatte grunde.
- Man kan købe pantsatte grunde tilbage for den pantsatte pris + 10% og der rundes op til hele 10.000,-
- Man kan sælge pantsatte grunde til andre spillere, men de skal stadig betale banken den pantsatte værdi + 10% for at kunne opkræve leje igen.
Handel
- Spillerne kan i løbet af spillet handle grunde mellem hinanden.
- Hvilke grunde og priser aftales mellem parterne.
- Der må kun handles når den ene af parterne har sin tur, men der må handles på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af turen.
Konkurs
Hvis en spiller ikke kan betale, selv efter pantsætning og evt. salg af grunde, er spilleren gået konkurs og ude af spillet.
Ifølge officielle regler, så er det spilleren der skyldes penge til som overtager den konkursramte penge og grunde (først efter alle huse og hoteller er blevet solgt). Det styrker dog typisk en allerede vindende spiller og derfor er der mange der bruger en anden regel i dette scenarie, hvor den konkursramtes værdier fordeles således:
- Penge går direkte til banken
- Huse og hoteller går direkte til banken
- Alle grunde sættes på auktion en af gangen, hvor resten af spillerne kan byde (ligesom en normal aktion i løbet af spillet).
Vinder
Den officielle regel er at man vinder spillet når alle de andre spillere er gået konkurs 🥇
Man kan dog også vælge at spillet Monopoly på tid. Sæt en aalarm til f.eks. 1 eller 2 timer ved spillets start og når tiden er gået, tæller hver spiller sine værdier sammen:
- Sum af penge.
- Fuld pris for alle grunde der ikke er pantsat (prisen på spilletbrættet).
- Halveret pris for alle grunde der er pantsat (prisen på spilletbrættet).
- Købspris for alle huse og hoteller.
Den spiller der har flest værdier vinder Monopoly 🥇